home Konkurrencer, Sport & Spil Hvordan finder jeg de rigtige håndboldsko?

Hvordan finder jeg de rigtige håndboldsko?

Der findes et hav af håndboldsko på markedet fra en masse forskellige mærker. De prøver alle sammen at differentiere sig med forskellige teknologier, fordele og designs. Men hvad skal man egentlig vælge, og er der forskel fra spiller til spiller?

Vi vil i denne artikel prøve at forklare, hvordan man ud fra spillertype, kan gøre sig nogle overvejelser omkring, hvilken håndboldsko man skal vælge.

Håndbold

Håndbold er en meget voldsom kontaktsport, hvor der hele tiden skubbes, holdes fast, kastes rundt og laves tacklinger, og håndboldskoen er altafgørende, da det er den, som har kontakt til en overflade. Alle ens led i kroppen og især i benene bliver udsat for kæmpestore belastninger. Stabiliteten, stødabsorberingen og sikkerheden skal være i absolut top, for ikke at risikere skader og varige mén.

Der er stor forskel på, om man er en tung og fysisk stor forsvarsspillere eller bagspiller, om man er en lynhurtig fløjspiller, som et let på fødderne. Der findes flade håndboldsko, der findes høje håndboldsko.

Valg af Håndboldsko

Den hurtige fløjspiller, som er driblestærk og hurtig på fødderne, skal have et par helt flade håndboldsko, som har en tæt kontakt til gulvet, og derfor en lynhurtig reaktionstid i bevægelserne. Da denne spiller er så lille og let, må man derfor gerne gå lidt på kompromis med stødabsorberingen, for at få en lavere håndboldsko.

Omvendt skal den tunge, store håndboldspiller, som typisk er bagspiller, stregspiller eller især forsvarsspiller have et par høje håndboldsko med stor stabilitet og stødabsorbering. Ledbånd er især udsatte på disse spillere, da den store vægt og størrelse gør de mange kraftige bevægelser endnu kraftigere. Derudover er det vigtigt med en topklasse støddæmpning, og håndboldskoen vil derfor automatisk være en tand højere. Hvis ikke disse spillere har en fantastisk stødabsorbering, vil deres knæ, ryg og fodled med tiden blive ødelagt og få varige mén, da den store vægt vil blive mange gange større ved hop.

Vi har dog glemt en helt bestemt spillertype – hvem er så det? Det er selvfølgelig målmanden, som selvfølgelig også skal have et par håndboldsko! Målmanden skal være hurtig på fødderne, og skoen må heller ikke være høj, fordi det øger risikoen for at vride om i fodleddet, når målmanden springer fra side til side. Målmanden skal derfor have ca. samme type håndboldsko, som den hurtig fløjspiller, dog må bunden af en håndboldsko til målmanden ikke være for lille, hvilket er mindre vigtigt hos fløjspilleren. Det altafgørende for målmanden er reaktionstiden, og her kan den helt rigtige håndboldsko gøre et stort udslag.

Sidst men ikke mindst gælder det om at finde et par håndboldsko, som har den helt optimale åndbarhed og luftventilation. Her er der ingen forskel fra spiller til spiller, da alle menneskers fødder har brug for optimal udluftning under sport – især i en varm indendørs hal, hvor håndbold spilles.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *