Jeg hedder Anders Elholm Jeppesen og er selvstændig ICF certificeret coach.
Kunderne hos Elholm Coaching kommer fra hele Nordjylland; så jeg har fungeret som coach Frederikshavn, coach Hjørring, coach Brønderslev, coach Aalborg, coach Sæby og coach Sindal. De seneste år har jeg også coachet meget online og har den vej igennem haft kunder fra alle dele af landet og sågar en udenlandsdansker bosat i Catalonien, Spanien. Online coaching har også taget fart under Corona epidemien, hvor det fysiske møde er blevet vanskeliggjort.
I mit job møder jeg utroligt mange spændende mennesker med mange forskellige baggrunde og årsager til at opsøge en coach.
Ens for alle kunderne er deres ønske om at skabe en forandring eller udvikling i et område af deres liv, der betyder meget for dem. Det betyder, at vi kigger på og arbejder med handlemønstre, tankemønstre, adfærdsmønstre og de overbevisninger, vi hver især har om, hvad vi kan, hvordan vores liv er og hvem vi er – både de mønstre og overbevisninger som støtter os og gør os stærke og dem, der hæmmer, bremser og stopper os. Ofte er vi delvist eller helt ubevidste om de mønstre, vaner og overbevisninger, der styrer vores liv og ved at sætte spotlight på disse og gøre dem bevidste, kan vi begynde at arbejde med dem og skabe de forandringer i livet, som vi ønsker os.
Jeg har en PCC certificering hos International Coach Federation, som er verdens største sammenslutning af coaches. En PCC certificering er den anden højeste certificering hos ICF og en garanti til kunderne for coaching på et højt internationalt niveau. Som ICF certificeret coach forpligter man sig til fortsat uddannelse og vedligeholdelse af sine coaching-kompetencer.
Samtidigt forpligter man sig til at følge et sæt etiske regler og standardarder samt 8 kernekompetencer, der på en gang underbygger og definerer kvalitativ coaching.
Som livscoach, stresscoach, mentorcoach, erhvervscoach og businesscoach har jeg utroligt mange spændende opgaver. Med så stor diversitet i opgaverne kræver det, at jeg trækker på forskellige områder af mig selv. Det jeg altid kan garantere er, at kunderne møder et stort engagement i dem, den forandring eller udvikling, de ønsker at skabe, at de møder et åbent, nysgerrigt, tolerant menneske, der er til stede i samtalen med hele sin bevidsthed.
Kunden er ekspert i sit liv og kender svarene på, hvordan han/hun bedst udvikler sig og nærmer sig sit mål, så min opgave som coach er, at facilitere processen og give kunden et rum, hvor de kan lytte til sig selv og har tid til det. Der vil altid opstå nye perspektiver, muligheder og løsninger, når vi lytter til os selv, fokuserer på det, vi har indflydelse på fremfor alt det som begrænser os og som bare er vilkår, vi ikke kan gøre noget ved.