home Hus, Have & Auto Den nye Kia XCeed

Den nye Kia XCeed

Med et flot, udtryksfuldt og moderne design – er den nye Kia XCeed et sporty alternativ til traditionelle SUV’er. KIA XCeed er skabt af mærkets europæiske designcenter i Frankfurt.

Mens akselafstanden er den samme som på de øvrige Ceed modeller (2.650 mm), er overhænget foran og i bag på KIA XCeed hhv. 25 mm længere foran (til 905 mm) og 60 mm længere bagpå (til 840 mm)
En stejlt skrånende fastback-bagklap og en bagkant, som er 60 mm højere end på en Ceed 5-dørs hatchback, styrker CUV’ens dynamiske coupé-lignende fremtoning med den tilbagetrukne kabine.

KIA XCeed er udstyret med enten 16” eller 18” aluminiumsfælge med 205/60 R16- eller 235/45 R18-dæk med særdeles godt vejgreb.

Den nye model vil kunne fås i 12 forskellige lakfarver inklusive den dynamiske nye farve Quantum Yellow, som fås eksklusivt til XCeed.
Indvendigt viderefører KIA XCeed den moderne kabineindretning fra de øvrige Ceed-modeller. Med sin lavere hoftelinje end de højere SUV-modeller og den hævede frihøjde i forhold til de konventionelle hatchbacks giver KIA XCeed førerne en mere sporty køreposition med bedre udsyn over vejen.

Med en længde på 4.395 mm er KIA XCeed 85 mm længere end Ceed 5-dørs hatchback og 90 mm mere kompakt end Sportage. Bilens højde på 1.495 mm betyder også, at den er 48 mm højere end Ceed og 150 mm lavere end Sportage, hvilket giver et lavere tyngdepunkt i forhold til den højere søstermodel og en højere køreposition i forhold til den konventionelle Ceed.

Motorer
XCeed fås med tre forskellige benzinmotorer med turbo og direkte indsprøjtning (T-GDi). Den 3-cylindrede 1,0-liters T-GDi-motor yder 120 hk og et drejningsmoment på 172 Nm, mens den 4-cylindrede 1,4-liters T-GDi-motor leverer 140 hk og et drejningsmoment på 242 Nm. Og som den kraftigste motor i XCeed-modelprogrammet fås den højtydende 1,6-liters T-GDi-motor, som også ligger i Ceed GT og ProCeed GT. Med en ydelse på 204 hk og et drejningsmoment på 265 Nm over et bredt spektre af omdrejning er 1,6-liters T-GDi-motoren det perfekte match til bilens evne til at klare en lang række kørselsituationer. Med 1,6-liters T-GDi-motoren kan KIA XCeed accelerere fra 0-100 km/h på 7,5 sek. i kombination med den 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse eller på 7,7 sek., når bilen er udstyret med den 6-trins manuelle gearkasse.

KIA XCeed fås desuden med en 1,6-liters Smartstream dieselmotor med 136 hk. Afhængigt af fælgstørrelse og specifikationerne udgør CO2-emissionerne for motoren 112 g/km* (ved blandet kørsel).

Med undtagelse af 1,0-liters T-GDi-motoren kan alle motorer kombineres med 6-trins manuel gearkasse eller 7-trins dobbeltkoblings-gearkasse. 1,0-liters-motoren er kombineret med en 6-trins manuel gearkasse. Start-stop-system er standardudstyr i alle modeller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *