...
home Blandet Erhverv, Hus, Have & Auto Paller – Typer af paller

Paller – Typer af paller

Typer af Paller – EUR Palle

Paller bruges til underlag ved transport af gods og almindelige varer, i Danmark bruges der primært EUR Paller (eller Euro Paller, som nogle siger det) til denne transport eller opbevaring. En EUR Palle (Europalle) er en standardiseret palle.

En helpalle er 1200 mm lang og 800 mm bred, og man kan løfte pallen ved hjælp af en truck eller palleløfter. Set fra langsiden har godkendte europaller et ovalt mærke på højre klods med bogstaverne «EUR».

En ny Europalle koster i dag (2016) cirka kr. 64 eksklusiv moms, (kr. 80,- inkl. moms.), og de afregnes ofte ved vognmanden, så når du modtager en EUR Paller, så skal du betale én fastsat pris for denne, ligesom når du så sender varen afsted, da betaler modtageren eller vognmanden dig for pallen.

Prisen kan dog variere en smule an på udbud og efterspørgsel, der er set priser på EUR Paller helt op til kr. 120,- pr. styk, endda for brugte.

I dag er der også begyndt at komme forespørgsler på EUR paller fra private, formålet er dog ikke til transport, men derimod til indretning til både hylder, plantekasser, senge og borde osv. Ligesom pallerammer er blevet vildt populære til opbygning af højbede i haven.

 

Halvpaller, kvartpaller og engangspaller

Varerne kan også komme på halvpaller, som er ca. halv størrelse af en EUR Palle (600 mm lang og 800 mm bred), samt kvartpaller eller engangspaller.

Kvartpallerne er ofte lavet af hård plastik og bruges ofte i detailhandlen til specielt udstillinger med for eksempel vin, morgenmad, vaskepulver osv. Specielt i kolonial afdelingen. Der er ofte også en mindre pris, der afregnes for kvartpaller og halvpaller.

Engangspaller kan også sagtens bruges til transport af varer, og disse bruges ofte i mangel af EUR Paller, eller når der ikke er et krav om at bruge EUR Paller. Engangspallerne, kan både være på størrelse med en almindelig Europalle, halvpalle eller kvartpalle, dog er de næsten altid af træ.

En af fordelene ved en engangspalle, er at der ikke skal afregnes for pallen, da de ofte ingen pris har. Engangspaller, kan dog sagtens bruges mere end én gang, ofte mange gange – Dette afhænger dog af kvaliteten.

Engangspallerne er ofte lavet som ”Vangepaller” eller ”Klodspaller”, der har hver deres fordel. En vangepalle består af en række topbrædder, vanger og bundbrædder, de kaldes også 2-vejspaller. En klodspalle består af en række topbrædder, tværbrædder, klodser og bundbrædder. Fordelen ved klodspaller er; at de er en palle type man kan komme til fra alle sider – med f.eks. en truck – Klodspallerne kaldes derfor også 4-vejs paller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.