...
home Hus, Have & Auto, Penge & Økonomi Billigere elbil – og priser på mange nye biler

Billigere elbil – og priser på mange nye biler

Billigere elbil – og priser på mange nye biler

Nissan sænker prisen markant på elbilen Leaf, og samtidig er priserne klar på en række andre nye biler fra Toyota, Mazda, Ford, VW, Hyundai og Alfa Romeo. Priserne spænder fra 230.000 kr. til 3,3 mio. kr. Se dem her.

Mange af forårets bilnyheder har fået sat pris på inden for de seneste dage og uger. Det spænder lige fra en elbil, der er blevet 30.000 kr. billigere til en Alfa Romeo, som er blevet 400 procent dyrere.

Her er en oversigt.

Nissan Leaf meget billigere

Nissan smider en mindre prisbombe ved at skære yderligere 30.000 kr. af prisen på elbilen Leaf. Det er meget på en elbil, hvor der ikke er en registreringsafgift til at forstærke nedsættelsen.

Nu kan Leaf i grundudgaven Acenta fås for 230.000 kr. – samme pris som VW med stor succes nedsatte e-Golf til. Acenta har 40 kWh batteri og 270 km rækkevidde. Nissan havde tidligere sænket prisen fra 290.000 til 260.000 kr.

Også den nye e+-version med 62 kWh batteri/385 km rækkevidde og 217 hk er sat ned. Her er faldet for den højt udstyrede N-Connecta på 20.000 kr., så den nu fås for 290.000 kr. Prisen for privatleasing for de to varianter er også sat ned til hhv. 3.545 og 4.695 kr. om måneden.

Mazdas elbil til 240.000 kr./3.300 kr. månedligt

Mazda har tidligere sagt, at elbilen MX-30 ville koste fra 240.000 kr. for en ganske veludstyret version. Den bedre udstyrede First Edition koster 253.000 kr., mens topmodellen Cosmo står til 270.000 kr.

Leasingpriser er nu også klar. MX-30 First Edition kan i introduktionsperioden leases for 3.300 kr. om måneden. (15.000 km/år, 3 år/15.000 kr. i førstegangsydelse).

Hyundai Kona som hybrid

Hyundais lille SUV, Kona, ankommer med nogen forsinkelse til juni som hybrid. Den nye version supplerer de benzin-, diesel- og eldrevne udgaver. Billigste udgave koster 250.000 kr.

Plugin-hybrid til lavpris

Ford har introduceret den mellemstore Kuga SUV som opladningshybrid. Prisen er lav for størrelsen. 270.000 kr. koster billigste version.  Dertil bør dog lægges en førerassistentpakke, der koster mellem 12.000 og 25.000 kr. En højt udstyret Titanium-version med den store sikkerhedspakke, dellæder, LED-forlygter og B&O-anlæg fås til under 300.000 kr.

Elektrisk RAV4 til 549.000 kr.

Toyota RAV4 kommer til september som opladningshybrid. Prisen begynder ved 549.000 kr. For pengene får man en plugin-hybrid med over 65 km rækkevidde på strøm, firehjulstræk, 306 hk og det ganske høje udstyrsniveau H3 Premium. Dyreste version står i 648.990 kr. Som firmabil begynder beskatningsgrundlaget ved 427.990 kr.

Sportsvogn til 790.000 kr.

Toyota GR Supra kommer nu i en ‘billigudgave’, hvor man får en 2.0-motor med 258 hk i stedet for den hidtidige 3.0 med 340 hk. Da det samtidig bliver muligt at få coupéen med mindre udstyr, begynder prisen nu ved 790.000 kr. Med udstyrsniveauet Premium er prisen 890.000 kr., hvilket er 140.000 kr. mindre end den sekscylindrede med samme udstyr.

Familiebil med syv sæder

Toyota Proace City Verso, søsterbil til Citroën Berlingo og Peugeot Rifter, er klar til juni. Den rummelige familiebil koster fra 200.000 kr. for standardlængden med fem sæder og 102 hestes dieselmotor. Bilen fås også i en lang udgave og med syv sæder.

Crossover som cabriolet

VW’s Golf-baserede crossover, T-Roc, er nu klar som cabriolet. 367.000 kr. koster billigste udgave, Style med 1.0 115 hk. Den sportslige R-Line-version er altid kombineret med 1.5-motor og automatgear og koster fra 460.000 kr.

Bilfinansierering

Vil du gerne ud og finde en ny bil, men står og mangler den sidste bilfinansiering, så kan du også lige nu få meget billige billån.

Autolånet

Ved Autolånet.dk – Du laver kun én ansøgning til bil, MC eller båd – herefter modtager du tilbud fra flere banker, simpel og enkelt. Prøv eventuelt også Autolånets´s Billån beregner, og herfra modtage tilbud fra flere banker.

Kilde: FDM & Autolånet.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.