home Sundhed & Helse DUCAS – Dansk Ultralyd Center for Scanning

DUCAS – Dansk Ultralyd Center for Scanning

Bliv klogere på ultralydsscanning

Hvad er ultralydsscanning?

Ultralydsscanning fungerer ved, at der sendes lydbølger (ultralyd) ind i kroppen og kastes tilbage. Ved hjælp af ultralyd er det muligt at danne billeder af stort set hele kroppen. Det bruges bl.a. til at undersøge bevægelser i hjerte og blod og tjekke et fosters udvikling, men kan også bruges til at tjekke for kræftknuder. Billederne fra ultralydsscanninger er i lyse og mørke nuancer. Afhængig af hvad lydbølgerne rammer, sender de forskellige signaler tilbage. Et lyst billede kan f.eks. fremkomme ved åreforkalkning i en pulsåre, hvorimod væske i kroppen typisk vil vise sig som et mørkt billede.

Hvordan foregår en ultralydsscanning?

Udførelsen af ultralydsscanningen afhænger af formålet. Som regel ligger man ned og der påføres gele på det område som skal scannes. Scanneren bevæges frem og tilbage over huden, som sender lydbølger igennem kroppen. Lydbølgerne som kommer tilbage, oversættes til et billede, som vises på et fjernsyn. Det er også muligt at scanne gennem kroppens naturlige åbninger, som f.eks. munden eller endetarmen.

Gør det ondt?

En ultralydsscanning gør ikke ondt. Dog kan nogle opleve ubehag lige når geleen påføres, da den kan være lidt kold. Gravide kan opleve, at bevægelserne med scannerhovedet kan irritere livmoderen, hvilket gør at den trækker sig sammen, for at beskytte fosteret.

Hos DUCAS – Dansk Ultralyd Center for Scanning er vi eksperter i ultralydsscanning.

Vi er bl.a. specialister inden for:

• Mammadiagnostik / ultralyd-mammografi
• Kirurgi
• Intern medicin
• Gastroenterologi
• Urologi
• Endokrinologi
• Gynækologi
• Pædiatri

Ultralydsscanningen foregår fredeligt og uden strålingsrisiko. Vores patienter kan selv følge med i scanningen, ved at observere ultralyd billederne på egen videoskærm. Typisk tager det ca. 30 min, og afsluttes med en konklusion, hvor patienten informeres om resultaterne. Resultaterne kan videresendes til egen læge straks efter konsultationen.

Kontakt os i dag for at høre mere, eller for at bestille tid til en konsultation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *