Ford Puma

Den nye Puma viser nye sider for både Ford og klassen for kompakte crossover- og SUV-modeller. Den forfører fra første øjeblik med et design, der skiller sig ud – og den skiller sig ud ved at være velproportioneret, spændende og frisk.

Men det er på ingen måde på bekostning af praktiske løsninger eller rummelighed. Faktisk har den nye Puma klassens mest fleksible bagagerum med en imponerende størrelse på 456 liter, og som den første i klassen kan den udstyres med håndfri betjening af den elektrisk styrede bagklap.

Kunderne i segmentet ønsker både et udtryksfuldt design, praktiske løsninger og motorer, som har mere end bare tilstrækkelig ydelse. En moderne crossover skal på samme tid være både stærk og brændstofbesparende, og Puma er klassens mest innovative model: som den første i segmentet kommer flere af dens motorer med 48 volt hybridteknologi, som giver et boost til motoren, som både kan mærkes i form af både ydelse, acceleration og lavere brændstofforbrug. Mild-hybridsystemet fås til begge versioner af den prisvindende EcoBoost-benzinmotor, der kommer med enten 125 eller hele 155 hk.

Muligheden for de nyeste sikkerheds- og assistentsystemer ligger kunderne på sinde, for systemerne kan både øge sikkerheden og komfortniveauet. Ny Puma fås fx med adaptiv fartpilot med Stop & Go-funktion, Lane Centering og skiltegenkendelse.

Den helt nye Puma er en særligt vigtig model for Ford i Danmark, hvor mindre crossover- og SUV-modeller i den grad har fået fart på og er blandt de mest eftertragtede modeller blandt kunderne. Puma passer perfekt ind i modelprogrammet og styrker Fords i forvejen stærke udvalg af crossover- og SUV-modeller, som består af EcoSport, Kuga, Edge og inden længe også den store Explorer Plug-in Hybrid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *