home Design, livsstil & Mode Halloween i Danmark

Halloween i Danmark

Hvornår er det Halloween?

Hvert år stiller mange spørgsmålet: “Hvornår er det Halloween?”

Det er der imidlertid ingen grund til – datoen er nemlig altid den samme. Halloween falder altid den 31. oktober – hvert år.

Det siges, at natten til den 1. november er den nat, hvor det er nemmest for mørkets ånder at vende op til jordens overflade og hævne sig på de levende.

Dét markerer vi levende ved at klæde os ud i skræmmende kostumer, nok for at jage de onde sjæle væk.

Halloween i Danmark

I Danmark har vi ikke traditionelt fejret Halloween – da det er en amerikansk skik, der har vundet mere og mere indpas indenfor de seneste år.

Derimod har vi i den protestantiske kirke, som den danske Folkekirke tilhører, Allehelgensaften. Det er aftenen inden Allehelgensdag.

Allehelgensdag falder altid 1. søndag i november og datoen varierer derfor en smule fra år til år.

Forskellen på Allehelgensaften og Allehelgensdag

På Allehelgensdag hylder vi de gode afdøde og mindes de gode helgener. I kirkerne læses navnene på sognets afdøde siden sidste Allehelgensdag højt og mange tænder lys i hjemmene, for at mindes dem, de har mistet.

Allehelgensaften, aftenen inden Allehelgensdag, er derimod ingen festdag. Her kommer alle de mørke skikkelser tilbage til jorden og håner de nylige afdøde.

Hvad betyder Halloween?

Halloween er en sammentrækning af ordene “All-hallow-even”, der på oldengelsk betyder Allehelgensaften.

Det er svært helt at vide, hvordan Halloween er opstået, men man ved det er en blanding af keltisk old-tro, katolsk tro og hedensk skik. Set i dét lys er Halloween meget lig den danske Allehelgensaften.

Hvordan fejrer man Halloween i Danmark?

Halloween er som tidligere nævnt en forholdsvis ny mærkedag i Danmark, men med årene bliver det mere og mere populært at fejre Halloween.

Institutioner som skoler og børnehaver er begyndt at tage traditionen til sig, hvor hvert barn møder op i et Halloween kostumer og sammen med vennerne fejrer Halloween.

Flere og flere voksne er også begyndt at holde Halloween fester, hvor de deltagende iført kostumer til voksne såsom zombier, hekse, spøgelser og skeletter skræmmer livet af hinanden på sjoveste vis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *