home Blandet Erhverv Smedeværksted i Hårlev

Smedeværksted i Hårlev

Karise Kleinsmedie ApS er en moderne smedevirksomhed, der blev opstartet tilbage i år 1998. Der er stort fokus på industriservice til produktionsvirksomheder og rensningsanlæg primært på Sjælland, da virksomheden er placeret i Hårlev. Virksomheden lever hovedsageligt af, at servicere og vedligeholde maskinparken hos store industrivirksomheder men den leverer også tjenesteydelser til rensningsanlæg i flere kommuner.
Der er inden for de sidste par år sket et generationsskifte i virksomheden, hvor stifter Mogens Toftegaard Olsen har videregivet ansvaret til den yngre Michael Leander, der til at starte med var lærling i virksomheden. Efter mange års tæt og godt samarbejde er de kommet frem til generationsskiftet, der nu er gennemført, hvor Michael derfor står klar til at føre virksomheden videre på egen hånd.

Smedevirksomheden har et stort værksted, så udover traditionel industri- og maskinservice reparerer og producerer de komponenter i høj kvalitet inden for plast, stål og rustfrit stål. Karise Kleinsmedie ApS startede i Karise for omkring 17 år siden. Et par år senere flyttede firmaet til en nedlagt landbrugsejendom ved Himlingøje. Adressen i Hårlevs industrikvarter er den tredje. Her råder virksomheden nu over 1300 kvadratmeter i to etager, hvilket understreger den store værkstedsplads.

Størstedelen af kunderne er grundet placeringen af værkstedet på Sjælland, men ved større opgaver inden for bla. medicinalvirksomheder, bryggerier og rensningsanlæg udarbejdes der arbejdsprojekter i hele landet. Firmaer som Novo Nordisk er bla. på kundelisten, hvilket afspejler virksomhedens kvalitetsniveau.

Nuværende ejer Michael Leander udtaler:

– ”Vi er en enormt fleksibel virksomhed. Når vi får et opkald om et nedbrud, tager vi typisk ud til virksomheden samme dag, demonterer delen, tager den hjem på værkstedet og tager ud og monterer den igen inden for en overskuelig tid. Det går rimeligt stærkt, så de kan komme i gang med produktionen så hurtigt som muligt, fortæller Michael Leander”.

Læs mere her: https://karisekleinsmedie.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *